Elsinore Walk
Tag turen gennem byen, der er verdenskendt for UNESCO Kronborg og Shakespeares skuespil Hamlet, og hvor Øresundstolden var grundlag for byens velstand i mere end 400 år.
Den selvguidede byvandring Elsinore Walk er en enestående fodrejse gennem Helsingørs historiske udvikling. Ruten vil tage jer gennem storhedstiden med Øresundstold og industrialisering og frem til i dag, hvor Helsingør er anerkendt som en moderne kulturby med seværdigheder i verdensklasse.
Ruten tager jer rundt i de små brostensbelagte gyder og ’hemmelige’ steder, man hidtil kun har kunnet finde, hvis man kender byen rigtigt, rigtigt godt.
Elsinore Walk er et gratis tilbud. Vil I følge ruten, kan I få udleveret en guidebog med kort over ruten hos Copenhagen Visitor Center, Kulturværftet og byens museer. Så lad turen gå til Helsingør og planlæg som det første at gå ruten, for den vil tage jer næsten alle de steder hen, som er værd at se i Helsingør.