Studio Oliver Gustav
At besøge Studio Oliver Gustav er som at træde ind i en anden verden. Det stilfulde boutique og showroom i den smukke Museumsbygningen på Kastelvej accentuerer de flotte kunst- og designstykker, der er udstillet, og skaber en storslået stemning.
Den gamle Museumsbygningen på Kastelvej har altid huset kunst og design, og i dag holder Studio Oliver Gustav altså til i de storslåede lokaler. Oliver Gustav er en kreativ konsulent, der fokuserer på æstetisk udvikling, interiørdesign og kunst.
Studiet på Kastelvej fungerer som showroom, galleri og boutique, hvor han sælger ud af særligt udvalgte kunst- og designstykker fra anerkendte internationale designere. Desuden er det muligt at se og købe Oliver Gustavs egne designs.
Studiet gengiver Oliver Gustavs stil som kreativ konsulent. Sjældne og unikke genstande skaber et rum, der giver en særlig æstetisk ro, hvor det moderne står i flot kontrast til det klassiske. Studiet er indrettet som en blanding mellem et kunstmuseum og en moderne bolig, og er i sandhed et ”one of a kind” sted i København.