©  Foto:

Stand up paddle - Surfshop Hornbæk

Oplev Stand Up Paddleboarding (SUP) i de ideelle omgivelser, lej eller køb det rigtige udstyr, og tag undervisning på alle niveauer i Hornbæks førende surfbutik.

Stand Up Paddleboarding er ganske enkelt - du står på et SUP-bræt og padler afsted. Det er en perfekt - og samtidig skånsom træning for hele kroppen, især for kernemusklerne. Du vil også få styrket din balancesans, imens du har det sjovt på vandet. 

Hornbæk udgør de helt rette omgivelser til Stand Up Paddleboarding. Nogle dage er vandet roligt og klart, og perfekt til stille ture langs kysten i selskab med sæler, marsvin, fisk og fugle - og andre dage kan du SUP-surfe på bølgerne! 

 

SUP Guru 

Hos Surfshop Hornbæk kan du finde alt, hvad du skal bruge for at mestre SUP-kunsten. Dette fantastiske eldorado, for alle der elsker paddleboarding, surfing og katamaraner, var tidligere kendt som SUPspot og drives af Flemming "Flemse" Nilsson.  

Han har sejlet Hobiecat i 28 år, og er uddannet træner i Dansk Sejlunion, ASI SUP-instruktør og DSRF surfinstruktør. Han kender sit kram og bor lokalt, så han kan tilbyde den absolut bedste instruktion og rådgivning til alle, der ønsker at vove sig ud i vandet.  

Hos Surfshop Hornbæk kan du købe eller leje alt det udstyr, du har brug for, og du kan få undervisning i alle disse spændende vandaktiviteter. Ifølge Flemse kan alle kan lære det - man skal bare have den rigtige teknik og væbne sig med lidt tålmodighed. Hans team af instruktører vil hjælpe dig i mål. Alt, du behøver medbringe i vandet, er kærligheden til havet og bølgerne, og en attitude, der siger: at du ikke har noget imod at blive lidt våd!