©  Foto:

Spaghetteria

Hip og enkel no-nonsense italiener tæt på Københavns Hovedbanegård.

Spaghetteria er en klassisk italiensk restaurant i Københavns centrum. De serverer klassisk italienske retter bestående af 5 antipastier og en pasta. Der er en fast menu til ca. 300 kr., og en enkel dessert ligeledes til en beskeden pris. Altså lige som man kender det fra de simple, men fantastiske spisesteder i Støvlelandet. 

Autenticitet er et nøgleord for fyrene bag Spaghetteria, og de importerer da også selv varerene direkte fra Italien, så du kan være sikker på at få friske råvarer, som er i sæson.

De har udover Spaghetteria også restauranten Osteria 16 og det italienske supermarked Mercato di Osteria 16 på Vesterbro. Fælles for alle stederne er det autentiske, lidt rå, moderne og populariteten blandt de lokale.