© Foto:
Restaurant Grønnegade
Restaurant Grønnegade ligger i hjertet af København, et stenkast fra Kongens Nytorv i et af indre Københavns ældste huse fra 1689 i gaden af samme navn.
Restaurant Grønnegade er indrettet af blandt andre blomsterkunstneren Tage Andersen og med sine kun 38 pladser, er der en behagelig ro i restauranten med flere små, intime kroge.
Moderne fransk køkken
Maden er inspireret af det moderne franske køkken og lægger vægt på god smagssammensætning og enkelthed i hver ret.
Hver fjerde uge sammensætter den københavnske gourmetrestaurant en ny seks retters menu, hvor du kan vælge mellem fire til seks retter.