©  Foto:

Patio

God kaffe, klassisk nordisk bagværk og lækker mad i tapas andretninger - velkommen til Patio i hjertet af Helsingør. 

Surdejsbrød, pisket smør og baristakaffe er blot nogle af de ting, du kan få på Patio, der ligger i hjertet af Helsingør på en af de charmerende gamle brostensgader, der kendetegner byen.

Patio kombinerer nordisk enkelthed med et strejf af moderne gastronomi og serverer både morgenmad, frokost og aftenretter samt kaffe og bagværk.

Man skal lede længe efter en baggård, der er lige så hyggelig som den hos Patio. Udendørsserveringen i gårdhaven i de lunere måneder emmer af klassisk dansk sommer, der falder i hak med den nordiske atmosfære på caféen.