Nimb Bar
På første sal i Nimb-bygningen i Tivoli ligger Nimb Bar. Her bliver der serveret klassiske cocktails og afternoon tea
Baren holder til i pejsesalonen, hvor krystallysekronerne vejer fra loftet, mens det glødende brænde knitrer i pejsen. Der er højt til loftet – både bogstaveligt talt såvel som i overført betydning.
I dagtimerne er Nimb Bar især kendt for sin afternoon tea, som hotellets huskonditor, Torben Bang, står bag. Her kan man vælge mellem et stort udvalg af te, mens friskbagte boller, kager og andre søde sager kommer til bordet i en lind strøm.
Der er også adgang til Nimb fra Bernstorffsgade, så entrebillet til Tivoli er intet krav.
En del af Nimb-familien
Nimb Bar er en del af Nimb-familien - Tivolis mauriske madpalads, hvor du finder eksklusive gourmetoplevelser, folkelig hverdagsluksus, bar, brunch og hotel.