Le Fix
Inspireret af kulturen i byens gader er Le Fix et lokalt brand med rødderne solidt plantet i Københavns undergrund.
I 1999 slog tre gutter pjalterne sammen over en fælles kærlighed for kunst, tatoveringer og tøj. Benny Kusk, Rasmus Jacobsen og Jesper Holm formede et kreativt rum, hvor de fik mulighed for at udvikle deres kunstneriske potentiale både sammen og hver for sig.
Fra det miljø opstod Le Fix, som siden er vokset og blevet et populært brand, der trækker inspiration fra subkulturer, bylivet og kunst.
Le Fix har to flagship stores, en i Kronprinsensgade i hjertet af København og en på Nørrebro, byens multikulturelle centrum. Udover deres eget mærke fører butikkerne også andre populære brand som Adidas, C. P. Company, Stone Island, Fred Perry og Lacoste.
Le Fix Gallery
De kunstneriske design du vil finde i Le Fixs tøj stammer fra en reel forkærlighed for kunst. På øverste etage af Le Fix butikken i Købehavn har de deres helt eget galleri.
Her kan både nye og etablerede kunstnere få lov til at udstille deres værker, og du kan endda købe originaler eller limited edition print. Du kan finde nogle fantastiske ting derinde, lige fra farverig graffiti til alternative fotografier.
Oven i alt det har Le Fix også to tatovørsalon og et træværksted – rimelig fedt.