Københavns Busterminal
Københavns nye busterminal ved Dybbølsbro er et moderne og centralt knudepunkt for fjernbusser med fokus på komfort, trafiksikkerhed og nem adgang til offentlig transport.
Københavns nye busterminal ligger på Carsten Niebuhrs Gade lige under Dybbølsbro.
Busterminalen er knudepunkt for og fælles afgangs- og ankomststed for alle fjernbusser, der ankommer og kører fra København. Den afløser den gamle terminal på Ingerslevgade.
Den nye terminal har 15 tildækkede perroner og dertil moderne venteområder og faciliteter såsom informationsskærme, toiletter, kiosk samt nem adgang til offentlig transport i nærheden.
Busterminalen sørger for god og trafiksikker adgang til fjernbuskørslen til og fra København. Den er opført af Vejdirektoratet og Københavns Kommune og varetages driftsmæssigt af Trafikselskabet Movia. Besøg hjemmesiden for yderligere praktisk information om Københavns Busterminal.