©  Foto:

The Coffee Collective

The Coffee Collective er meget andet end blot god kaffe og god service. De er i dialog med kaffebønderne for at sikre kvalitet hele vejen fra jord til bord.

Det startede i 2007 med ét lille risteri, og et stort ønske om at bringe specialkaffe til København. Nu 17 år efter omfatter The Coffee Collective 8 kaffebarer i København og 1 en i Aarhus. The Coffee Collective er bredt anerkendt som en af pionererne bag den skandinavi-ske stil inden for kaffebardesign og ristning med vægt på lysere ristninger og mere syrlige kaffer.

The Coffee Collective er grundlagt, ejet og drevet af Klaus Thomsen, Peter Dupont og Casper Engel Rasmussen, der er et hold med adskillige præmier i bagagen, inklusivt guld i Barista Verdensmesterskabet og VM i Kaffesmagning. De er rigtige kaffenørder, og med The Coffee Collective forsætter de med at udforske kaffens potentiale og muligheder.

 

Risteri og kaffekurser

The Coffee Collective er mere end bare en kaffebar. Foruden risteri, hvor der hver dag ristes og afhentet frisk kaffe, har The Coffee Collective også ”kaffeskole”, hvor du kan dykke ned i kaffens smagfulde verden, og finde din foretrukne bryggemetode.

 

Kaffe med omtanke

Målet med The Coffee Collective var at lave kvalitetskaffe uden at gå på kompromis, men endnu vigtigere var det at sikre, at de kaffebønder, som de køber deres grønne ubehandlede bønner fra, bliver betalt ordentligt for deres arbejde. Derfor har The Coffee Collective har handlet kaffe direkte fra farmere siden 2008, og på den måde skåret så mange trin i forsyningskæden væk som muligt.

 

Find dem her

Du kan finde The Coffee Collective mange steder i København, men hvert besøg vil føles som en ny oplevelse. Hver af lokatioerne har nemlig deres eget fokus. Eksem-pelvis er lokalerne i Jægersborg de første og derfor ældste i deres historie, og kaffe-baren i Godthåbsgade er kombineret risteri og kaffebar, hvor du kan nyde din kaffe, mens du kan følge med i risteprocessen. Se det fulde overblik over The Coffee Collectives lokationer her.